Tre Måder at Nyde God Vin Uden Tømmermænd

Rigtigt mange danskere nyder at slutte dagen af, med et godt glas rødvin. Når man har knoklet dagen lang, så kan det godt være svært at falde til ro om aftenen. Hjertet banker derudaf, og hjernen er fyldt med tanker om dagen der gik, og problemer der skal håndteres i morgen. Det gør det svært at nyde de par timer om aftenen, hvor man virkeligt har fri. Det kan også gøre det virkeligt svært at falde i søvn. Det er derfor godt at have et ritual, der hjælper én med, at slappe af sidst på dagen. Mange mennesker har fundet ud af, at et godt glas rødvin sidst på dagen, virker for dem.

Det er dog surt, hvis man vågner op med hovedpine dagen efter. Så bliver det pludseligt endnu mere besværligt, at komme igennem dagen. Man har hovedpine og kvalme, og alting virker pludseligt langt mere uoverskueligt. Hvis man er så uheldig at få tømmermænd af et enkelt glas vin, så holder det altså hurtigt op med at være gavnligt. Man får slappet lidt af om aftenen, men har så en endnu mere stressende dag bagefter.

Det er heldigvis muligt, at nyde god vin uden tømmermænd. Det kræver bare, at man tager sig nogle forholdsregler. Man behøver altså ikke nødvendigvis at opgive vinen, bare fordi man har oplevet, at det af og til er svært at komme ud af sengen den næste dag.

Det første du bær gøre er, at undgå dehydrering. Alkohol har en tendens til at dehydrere kroppen. Hvis du udelukkende drikker vin, så skiller din krop sig altså af med mere væske, end den får ind. Det er problematisk, at dehydrering let kan give hovedpine og føre til sløvhed. Mange tømmermænd skyldes faktisk udelukkende, at man er dehydreret dagen derpå. Drik derfor et stort glas vand, eller to, sammen med din rødvin. Spis også gerne lidt chips eller andet der er saltet, så din krop bedre kan binde vandet.

Hvis du stadig oplever tømmermænd dagen derpå, så overvej at drikke alkoholfri vin. Mange er skeptiske overfor vin uden alkohol, men det er der faktisk slet ikke nogen grund til at være. Alkoholfri vin smager stadig fantastisk, og er stadig fyldt med antioxidanter og andet godt. Afslapningen omkring et glas rødvin er heller ikke afhængig af alkohollens effekter: ritualet har faktisk større betydning.

Hvis du insisterer på at drikke vin med alkohol, så prøv at spise noget, der indeholder en god mængde eddike. Syltede agurker, rødbeder og lignende er gode bud. Eddike hjælper nemlig kroppen med at nedbryde den giftige acetaldehyd, der dannes, når din lever bearbejder alkohollen. Ved at indtage eddike sammen med din rødvin er der altså god chance for, at du kan slippe for tømmermænd dagen efter.