Det er altid spændende at skulle starte på efterskole. Man ved nemlig ikke helt, hvad man kan forvente. Det eneste man ved med sikkerhed er, at det kommer til at blive nyt og spændende. Man vil være omgivet af en masse andre unge mennesker, og man flytter hjemmefra! De fleste unge mennesker har altså sommerfugle i maven hele sommeren, mens de venter på, at de skal starte på efterskole.
Det kan dog godt være grænseoverskridende og en anelse skræmmende. Selvom man har en masse positive ting at se frem til, så er der jo også mange ubekendte. En af de mest skræmmende ting ved at starte på en ny skole er, at man starter forfra rent socialt. Man har typisk allerede en gruppe venner der, hvor man nu går i skole, og i den by man bor i. Men når man flytter på efterskole, så er der pludseligt stor afstand til vennerne i ens hjemby. Hvis ingen af ens klassekammerater tager på samme efterskole som dig, så kender du heller ikke en eneste af dine fremtidige klassekammerater. Som barn er det begrænset, hvor mange erfaringer man har, med at lave nye venskaber. Man kan derfor let komme til at bekymre sig overdrevent meget over, hvordan det skal gå. Man vil jo gerne gøre et godt indtryk på folk, så man ikke ender med at være helt alene, og ingen venner have.
Efterskoler er dog de letteste steder i verden, at danne nye bekendtskaber. Stort set alle er i den samme situation, og ønsker at finde en masse nye venner. Husk også på, at efterskoler typisk tiltrækker mennesker, der har ting tilfælles. Det vil derfor været let at finde nye venner.
Man kan ofte hjælpe sig selv med at slappe af, ved at forberede sig på forhånd. Hvis du starter på en fodbold efterskole så er det ganske ligetil, at forberede sig. Hvis du fokuserer på at udvikle dine færdigheder med bolden og på fodboldbanen, så vil du med sikkerhed gøre et godt indtryk, på dine fremtidige klassekammerater.
Der er tre områder du bør styrke dig selv på. Den fysiske træning er helt oplagt. Hvis du bliver forpustet efter 5 minutter på banen, så kommer du ikke til at score særligt mange mål. Begynder derfor at løbetræne eller lignende, så du er i god form, når du starter på efterskole. God fysisk form er dog ikke nok. Du bør også lave teknisk træning. Det kan du eksempelvis gøre ved at ”jonglere” med bolden: altså holde den i luften ved at sparke til den. Du kan også lave drible-øvelser og andre ting, der træner dig i god teknik. Du kan også med fordel se en masse fodbold i fjernsynet, så du kan danne dig en god forståelse for de forskellige taktikker der er på spil.