Du har sikkert hørt udtrykket “at få den forkerte fod ud af sengen om morgenen”. Det er typisk noget vi siger, når alt bare ser ud til at gå galt for en person. En typisk person, der har fået den forkerte fod ud af sengen, møder for sent op på arbejdet, fordi de har sovet over sig. De sad derefter fast i en uendeligt lang kø på motorvejen. Når de endelig når frem til arbejdspladsen er kaffemaskinen gået i stykker, og de kan ikke få deres koffein-fiks. Det er selvfølgeligt lige præcis den dag, at chefen vælger at indkalde til at vigtigt møde, hvor man skal fremlægge noget uden forberedelsestid. Det er altså én lang række forfærdelige domino-brikker, der bare får dagen til at udvikle sig så uheldigt som muligt, fordi man ikke fik startet dagen på den rette måde.
Man kan omvendt også sikre sig en god dag, ved at starte den på den rigtige måde. Du har sikkert selv oplevet en dag, hvor alting bare gik forrygende. Du vågnede før tid vækkeur ringede, og følte dig fyldt med energi og gåpåmod. Du bryggede den bedst smagende kop kaffe, du nogensinde har lavet, og nød din morgenmad til fuglesang og en smuk solopgang. Når ens dag starter så godt, så er der ikke noget, så kan man klare det hele. På sådan en dag, er der ikke nogen problemer på arbejdet: der er kun spændende udfordringer, som du overkommet én efter én. Ville det ikke være fantastisk, hvis du aktivt kunne gøre noget for, at få flere gode dage?
En god start på dagen er en, hvor du tager dig rigtigt godt af dig selv. Når vi behandler os selv rigtigt godt, så skaber det et enormt positivt momentum. Det bliver ved med at bygge sig større og større, og jo flere udfordringer vi flyver igennem, jo mere ustoppelige bliver vi.
Friskpresset juice og noget lækkert morgenmad er en fantastisk start på dagen. Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale, at investere i en juicepresser og noget morgenmad du finder spændende og inspirerende. Der er ikke nogen grund til, at holde dig tilbage her. Alt for mange mennesker starter dagen med dårlig instant kaffe og kedelige cornflakes. Hvorfor i alverden behandler vi os selv så dårligt, når vi har råd til at forkæle os selv?
Med en juicepresser kan du lave forfriskende hjemmelavet juice hver morgen. Det er let, hurtigt og billigt – og det giver en fantastisk start på dagen! Kombinér det med lækker økologisk yoghurt med frisk frugt og en god müsli-blanding. Eller hvad du nu ellers finder lækkert og luksuriøst at starte dagen med. Når du har selvforkælelse at se frem til, vil du helt naturligt flyve ud af sengen, og føle dig klar til at angribe dagen!