Legetøjsbutikker er i dag fyldt med fantastiske muligheder. Hvis du slap et barn løs i en moderne legetøjsbutik, så ville de med sikkerhed fare vild indenfor et par minutter. Et par timer senere ville de have fyldt et par indkøbsvogne med alt muligt legetøj. Noget af det blinker, andet laver lyde. Nogle ting kan flyve, mens andet kan flyde på vandet. Der vil være fjernbetjente biler og udfordrende matematikspil. Udvalget af legetøj i dag er så stort, at det er helt og aldeles umuligt, at skabe sig et overblik.
Som forældre ønsker vi selvfølgeligt at give vores børn det bedste legetøj. Vi ved, at leg er utroligt vigtigt for børnenes udvikling, og at legetøj hjælper dem med at udtrykke og udfolde sig. Vi har ikke lyst til at holde vores børn tilbage, ved ikke at give dem noget sjovt og inspirerende legetøj. Men med alle de muligheder der er derude, hvad skal man så lige vælge? Man kan selvfølgeligt tage barnet med hen i legetøjsbutikken, men det er sjældent en særlig effektiv løsning. Børn er utroligt sporadiske, og kan også være en anelse naive. Der er altså stor sandsynlighed for at de vælger et stort stykke legetøj der ser fristende ud – men som de så finder kedeligt efter den første uge. Det er altså bedst, hvis vi voksne tænker nøje over det, og vælger den rigtige type legetøj.
Det bedste legetøj er det, som dine børn finder mest interessant, og lader dem udfolde deres kreativitet. Det er ikke nok, at den ene eller den anden faktor er opfyldt. Hvis legetøjet er interessant for barnet, men det ikke lader dem udfolde sig kreativt, så lærer de ikke noget. De vil typisk hurtigt blive trætte af dette legetøj, da de intuitivt kan mærke, at det ikke giver dem noget. Legetøj der lægger op til stor kreativ udfoldelse er samtidig nytteløst, hvis det ikke er noget barnet finder interessant. Godt legetøj er altså både interessant og lærerigt.
Innovation indenfor legetøj fokuserer dog på at adskille sig – ikke på at være interessant og lærerigt. Legetøjsproducenterne lancerer derfor en helt masse avanceret legetøj, da det ser imponerende ud, og derfor frister mange forældre. Men de skyder ved siden af målet: børn går ikke op i, at deres legetøj er ”avanceret”. Man spilder altså sine penge, hvis man køber avanceret legetøj.
Det bedste legetøj på markedet er ofte også det mest simple. Bare kig på playmobil: her er alting helt nede på jorden, og ganske simpelt. Der er meget få bevægelige dele, og det er helt okay: det er ikke noget børn går op i. Til gengæld er det sjovt at lege med Playmobil, og der er uanede muligheder for at udtrykke sig kreativt.