For bare få år siden, var det praktisk talt umuligt, at klæde sig flot på som stor kvinde. Modedesignerne var ligesom låst fast på deres ultra-tynde modeller, og ignorerede fuldstændigt, at vi altså var mange der var noget større end det. Jeg kan selvfølgeligt godt forstå, at designerne har et arbejde som alle andre, og er nødt til at tænke på penge. Størstedelen af befolkningen er normal-vægtig, og kan godt lide at se på ultra-tynde modeller. Så det er da kun naturligt, at designe tøj så det sidder perfekt på tynde modeller, og sidder ganske godt på normalvægtige. Det giver flest kunder, og dermed det største indkomstpotentiale. Det er bare surt, at os der er lidt større end gennemsnittet, så ikke kan få flot tøj.
De amerikanske mærker begyndte at blive opmærksomme på hullet i markedet, og begyndte at producere mere lækkert tøj. Det var noget jeg satte pris på, da der endelig begyndte at ske noget import til Danmark af den slags XL-tøj. Det var en mærkbar opgradering af det tøjsortiment jeg havde været vant til, så i et par år var jeg faktisk ganske tilfreds. Men som man siger: mere vil have mere. Nu var
Som dansker er jeg utroligt tiltrukket af dansk design. Det begyndte derfor at genere mig, at alt det flotte tøj jeg kunne købe, var af amerikanske designere. Der er nogle rimeligt fundamentale forskelle på dansk og amerikansk kultur, og det er selvfølgeligt noget der afspejles i tøjet. Så jeg gik og drømte om en dag at kunne klæde mig, i dansk designet tøj. Det behøv heldigvis ikke blive ved drømmen.
Nu kan man nemlig få Zoey tøj, der er designet her i lille Danmark. Det er et af de mest spændende danske plus size brands til dato. Zoey har tydeligvis undgået den typiske fælde, som nye designere ofte havner i, når de kaster sig over at producere XL tøj. Mange tøjdesignere undervurderer nemlig, hvor stor en forskel der er, når det kommer til pasformen. De ender derfor ofte med at lave tøj med flotte designs, og af høj kvalitet, men som bare ikke sidder ordentligt. Tøj uden en god pasform er hverken komfortabelt eller pænt.
Men Zoey har gjort det helt rigtigt. Pasformen er fantastisk, og jeg føler mig utroligt selvsikker når jeg har en Zoey kjole på. De har forståelse for, at alle kvinder er forskellige, og at kvindekroppen kan se ud på mange forskellige måder. Uanset hvor kurvet du er, og hvor kurverne sidder, så kan Zoey altså byde på noget lækkert tøj i dansk design.
Jeg ser personligt denne udvikling som et godt tegn på, at også Danmark er begyndt at åbne øjnene for, at de gammeldags skønhedsidealer ikke er sunde.