Tre Ting du Altid Bør Have Klar i Værktøjskassen

Man behøver ikke, at være den store gør-det-selv person, for at eje en værktøjskasse. Jeg vil faktisk anbefale at alle har en værktøjskasse af en eller anden art. Selv hvis du har ti tommelfingre vil du nemlig kunne komme ud for situationer, hvor du virkeligt kan have gavn af, at have noget værktøj liggende. Det er nemlig langt fra alle problemer, hvor det giver mening, at tilkalde en professionel.

Med de store ting synes jeg det er helt fair, at tilkalde en professionel. Du bør nok ikke rode med de ting, som en elektriker tager sig af. Hvis der er problemer med afløb eller lignende, så ser jeg heller ikke noget problem i, at tilkalde en VVS-arbejder. Har man modet og tiden til, at prøve kræfter med problemerne selv, så kan det være ganske berigende selv at håndtere dem. Men hvis der er den mindste risiko for at komme til skade, eller man bare har bedre ting at give sig til, så tilkald da en håndværker.

Men når det er helt små ting, der går i stykker, så virker det tosset at ringe efter hjælpe. En håndværker er trods alt ikke billig, og du bruger hurtigt 300 kr. før de overhovedet er trådt ind af døren. Det er lige lovligt mange penge at betale for at få fikset et løst dørhængsel, eller få hjælp til at hænge fjernsynet på. Det er altså disse små-problemer, som jeg mener alle bør være klædt på til at håndtere.

Den første ting alle og enhver bør have i deres værktøjskasse er et godt udvalg af beslag og hængsler. Grunden til, at beslag er gode at have er, at de findes overraskende mange steder i hjemmet. Du har sikkert ikke lagt mærke til det, men du er faktisk omgivet af beslag lige nu. Der er beslag på alle dine døre og vinduer. Der er belsag på alle lågerne i køkkenet, og på dit TV ophæng. Den slags beslag er typisk ganske holdbare, men med tiden kan de alligevel godt blive slidt op. Det kan være utroligt frustrerende, når et beslag giver op. Det er derfor praktisk at have et godt udvalg af beslag liggende, så du let og hurtigt kan udskifte det, der er blevet beskadiget.

Den næste ting du bør have liggende i din værktøjskasse er noget superlim af rigtig god kvalitet. Der er få ting der er ligeså alsidige som superlim. Hvis dit dørhåndtag knækker, eller et stoleben falder af, så kan du ofte lave en hurtig løsning ved hjælp af superlim. Det er ikke en optimal løsning, og du bør nok finde på noget mere permanent. Men lige når uheldet er ude, er det rart at kunne lave en hurtig og midlertidig løsning.

Hvilket bringer os til det tredje værktøj i værktøjskassen: gaffatape. Det er en klassiker, og de fleste har nok hørt, at ”alt kan fikses med gaffatape”. Det er lige præcis grunden til, at du altid bør have gaffatape liggende.